dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

KL:
Kontanthjælpsskærpelse vil forværre manglen på billige boliger

KORT NYT5. JUN 2024 10.00

Det bekymrer KL, at manglen på billige boliger kan blive forværret, når et stort antal borgere bliver sat ned i ydelse som følge af en lov, der blev vedtaget den 30. maj. Loven skærper betingelserne for at opnå retten til kontanthjælp for indvandrere, der er kommet til Danmark før 2008. Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, forventer, at 10.000 vil få sat deres kontanthjælp ned. 

- Det vil unægteligt betyde, at nogle ikke længere har råd til at betale deres husleje. I kommunerne kæmper vi allerede med at finde billige boliger til for eksempel ukrainere, hjemløse, socialt udsatte og andre, der har brug for at få anvist en bolig, og mange steder er der lange ventelister, siger han til Danske Kommuner.

– I KL vil vi rigtig gerne i dialog med regeringen om, hvad vi kan gøre for at mindske problemet med mangel på billige boliger. Det kan for eksempel være muligheden for at lave midlertidige indkvarteringer eller give midlertidig økonomisk støtte i de tilfælde, hvor der er risiko for, at familier bliver hjemløse. Der er brug for, at regeringen kommer på banen her, for reformen træder i kraft lige om lidt, og kommunerne har hårdt brug for flere redskaber, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

mar

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.